DORTES HISTORIE - OM SIN MOR

Nedenfor kan du læse Dortes personlige historie om sin mor. Dortes mor var offer for kærestesvindel fra flere forskellige svindlere igennem fem år. Moren er blevet frarøvet mere end 600.000 kr. Dortes historie er en af i alt tre personlige historier, vi bringer her på siden, som stammer fra vores rapport Kærestesvindel i Danmark. Det er vores håb, at de tre historier vil medvirke til at forebygge nye ofre for kærestevindel ved at øge forståelsen af kærestesvindel i samfundet og ved at hjælpe ofre til at erkende, at de selv er udsat for svindel. 


Dortes historie – om sin mor

Så man står jo og iagttager nogen, der er ude for en forbrydelse i en længere årrække, uden at man kan gøre noget. Og de andre muligheder, man har i forhold til den økonomiske del, er enormt grænseoverskridende. Det er et meget anstrengt forhold… Super svært at have et mordatterforhold, fordi hun er helt umulig. Man kan ikke snakke med hende.

 

I perioden 2015-2020 er Dortes liv dybt præget af kærestesvindel, idet hun på nærmeste hold oplever sin mor miste alt, hvad moren har økonomisk, samtidig med at moren bliver mere og mere svækket mentalt. I de fem år forsøger moren tre gange at tage sit eget liv, samtidig med at hun fik kræft i lungerne og noget, der mindede om demens. Efter andet selvmordsforsøg i 2020 fik hun en bolig på et plejecenter, hvor hun også endte sine dage i 2022.


Morens baggrund

Forud for mødet med sin første svindler, som Dortes mor blev opsøgt af på et datingsite, har moren været gennem en hård tid, hvor hun netop har mistet den mand, som hun flyttede sammen med året forinden. Han døde af en række blodpropper, og moren var på daglige besøg på hospitalet, ligesom hun også havde været det 8 år forinden i 2006, hvor Dortes far døde efter et langt og opslidende kræftforløb.

 

Dorte husker sin mor som en udadvendt person, som tidligere både gik til engelsk og spillede golf. Hendes mor brugte Facebook og mail til at kommunikere med venner og familie om dagligdagsting, og på computeren holdt hun desuden budget vha. Excel, husker Dorte.

 

I køkkenet i barndomshjemmet stod rækker af kogebøger, og Dorte husker, at hendes mor havde en stor interesse for madlavning. Hun nævner også, at moren var god til at melde sig til ting og bl.a. gik til Zumba. Da hun blev ældre, var hun flere gange ude at rejse med Ældresagen, ligesom hun også rejste med sin søster. Oprindeligt var Dortes mor uddannet klinikassistent og havde arbejde i en tandlægeklinik en årrække, mens Dorte var barn. Da Dorte var en stor pige, var hendes mor udsat for hele to trafikulykker, og blev pga. sine fysiske skader først sygemeldt og derefter hjemmegående.

 

Da Dortes mor i 2015 fortæller sin døtre, at hun har mødt en amerikansk mand på en datingside, er hun 72 år gammel. Manden, som hun har mødt, giver sig ud for at være i 50´erne – altså mere end 20 yngre end moren – og hun fortæller, at han er en sød, flot fyr, og viser dem billeder af en mand i uniform.

 

Dorte fortæller:

Min mor var måske lidt snobbet af natur, så det var vigtigt for hende, at han havde nogle titler og et godt job. Hun er helt blind af forelskelse. Og vi prøver at tale med hende lidt mere rationelt, og siger: ”Er du nu sikker på, at han er den, han er?”. Jeg og min søster bruger lang tid på at tale sammen. For er det bare os, der er skøre, eller foregår der et eller andet svindel her? Min søster får så lavet en billedsøgning på google, og her finder vi hans Facebook-profil, hvor det viser sig, at det er en hollandsk sanger, der er på billederne. Og vi viser det til vores mor, som ikke tror på det. Og herefter har vi så den der dialog konstant med hende.

 

”Den konstante dialog”, som Dorte nævner, varer ved i de næste fem år, hvor moren har været i dialog med mindst fem udenlandske profiler, og er blevet frarøvet mere end 600.000 kr. til Josh, Philip, Robert, Johnny og Chris. Selvom det var udenlandske profiler, fortæller Dorte, at hendes mor også har overført penge til danske konti.

 

Men til at begynde med i 2015 var det profilen Chris, moren forelskede sig i, og som døtrene allerede fra første øjeblik stiller sig skeptiske overfor, hvilket Dorte sætter ord på her:

 

Det er jo hårdt for hende, at der hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved den relation, som hun tror, hun har. Og for os er det utroligt frustrerende, at vi ikke kan komme igennem til hende. Vi kan ikke forklare det. Vi prøver på 20 forskellige måder. Og siger ”kan du ikke se, det er præcist den sammen mand”. Og det er de samme billeder. Ham her er en hollandsk sanger. Men hun bliver meget vred og føler sig mistænkeliggjort. Og siger til os, at vi ikke ønsker, at hun skal være lykkelig.


Moren gennemlever økonomisk deroute og Dorte sætter ”foden ned”

Efter at have indledt kontakt med den første profil, Chris, går der ikke lang tid, før han ifølge moren skal komme til Danmark. Det bliver ikke første gang i de efterfølgende år, at moren oplever en stor skuffelse, idet hun forgæves venter på, at han – og efter ham andre profiler – vil komme til Danmark. Første gang hun betaler penge, er det ifølge Dorte i forbindelse med et visum til Chris. Men Chris kommer aldrig. Og det gør de efterfølgende mænd, som Dortes mor kommunikerer med, heller ikke. Hen ad vejen eskalerer pengeoverførslerne, og moren låner bl.a. 40.000 kr. af en veninde og 10.000 kr. af venindens ven. Hun lånte også mindre beløb af sine andre venner, og solgte sin bil. Dorte fortæller desuden, at moren begyndte at sælge ud af sine ting, og at en del smykker og designerting fra hendes hjem bliver solgt i den periode. Hun optager en række mikrolån og bliver langsomt mere og mere forgældet.

 

Omkring 2018 sætter Dorte ”foden ned”, som hun udtrykker det. På fire år (fra 2015) er moren gået fra have over en halv million kr. stående på bankkontoen, til nu at være meget forgældet. Dorte beskriver det således:

 

Hun havde svært ved at afdrage på lån. Hun fik rykkere og gebyrer på sine lån, fordi hun ikke overholdt sine afdrag… Det begynder at blive rigtigt svært for hende at kunne betale og have penge i hverdagen. Og banken vil ikke længere låne hende nogle penge. Hun har et debetkort, hvor man ikke kan lave overtræk. Hun låner penge hos Norwegian, og køber en notepad og en computer hos Leasy, for at kunne låne noget oveni. Så var der også noget, der hed ”Kronelån”. Og ja, hun låner også andre steder. Og hun var dybt ulykkelig, for hun kunne ikke få tingene til at hænge sammen. Så jeg brugte ret meget tid på at kigge hendes økonomi igennem. Jeg fik hendes tilladelse til at få en fuldmagt for at kunne gå i dialog med banken og låneudbyderne.

 

Da Dortes mor accepterer, at Dorte får adgang til hendes økonomi, lægger Dorte budget for hende, sørger for, der bliver betalt regninger og oprettet en udbetalingsordning, som gør, at hendes mor får sat penge over på sit debetkort løbende. Først er det en gang om måneden. Herefter en gang om ugen. Men da det heller ikke går, fordi hendes mor bruger pengene på overførsler fremfor fx mad, ender det med, at Dorte hver uge kører den lange vej på over 2 timer over til hendes mor, som får udleveret kontanter.

 

Det var voldsomt stressende. For alle. Både for hende, men også for mig og min søster. For det betød jo også at hun ikke kunne særligt mange ting selv. Hun var jo under det her regime, hvor du ikke har din egen økonomi, men det er nogle andre, der har pengene, som de udleverer til dig. Så hun var jo voldsomt afhængig af os, samtidig med at hun var afhængig af at sende penge afsted. Nogle gange så kunne hun jo ringe 20 gange på en dag, for at få flere penge.

 

Jeg har nogle dokumenter, hvor vi har skrevet ned, hvad hun har sendt ud; det er virkelig voldsomt. Alene i 2018-19 løber det måske op i 300.000 kr. Og så er der årene forinden, hvor hun lige havde solgt huset. Hun holdt hele tiden regnskab, og blev hele tiden konfronteret med tallene. Hun har mistet enormt mange ting ikke, som hun sælger for at få penge at kunne betale svindlerne med.

 

Jeg ved jo ikke, hvad hun tænker, når hun er alene. Men jeg tænker ikke, det er sjovt for hende. Det er skamfuldt. Og hun mister rigtig mange venner.


Stigende økonomisk pres samt sygdomsforløb

I 2018, efter at moren i tre har kommunikeret med forskellige profiler, mener Dorte, at hendes mors data er blevet delt blandt et netværk af svindlere, så hun er blevet spammet med falske profiler. Dorte fortæller:

 

Altså der er ikke noget romantik i beskederne på det her tidspunkt. Det var der i starten, men nu handler det kun om penge og pres for at få dem. Vi kan se, at min mor skriver: ”Jeg har ikke de penge, men jeg prøver at skaffe dem, jeg har kun 200 kr., som jeg kan sende afsted nu”.

 

Moren får i 2018 en kræftdiagnose. Overvejelser om demens kommer desuden ind i billedet, men demenskoordinator og egen læge kan ikke give denne diagnose, da moren klarer alle de kognitive test.

 

Men det er fortsat tydeligt, at moren er presset fra forskelligt hold. Og på hospitalet begynder onkologerne at undre sig over, at hun udebliver fra sine aftaler og møde op på forkerte dage.

 

Samtidig med at Dortes mors sygehistorie udvikler sig, stiger presset på hende fra alle sider i forhold til økonomien, da hun fortsætter sin gældsættelse. Dorte forsøger forgæves at få hjælp fra fx Familieretshuset med henblik på at kunne blive økonomisk værge, og er også i kontakt med politiet, som heller ikke kan hjælpe. Desuden taler Dorte og hendes søskende også – uden held – med kommunen og lægen om dating-historikken og den afhængighed, moren led under. Alt i alt oplever Dorte, at hun som pårørende står helt alene.

 

I 2020 har moren sit første selvmordsforsøg, som bringer familien i dialog med psykiatrien, hvor Dorte ikke oplever, at der er ressourcer til at hjælpe hendes mor, som hurtigt udskrives.


Hjælp udefra – til offeret og de pårørende

Dorte peger på, at det kunne have gavnet moren at tale med nogen om svindlen, som ikke var hendes egne børn – ”nogen, der ikke er os”. Dorte peger på, at det i hendes mors tilfælde gerne skulle have været en person, som repræsenterede en offentlig myndighed – gerne i uniform.

 

”Min mor ville have afskrevet foreninger og private virksomheder”, siger Dorte, og afviser, at indsatser fra Ældresagen eller banken ville have kunnet nå ind til hendes mor. Dorte fortæller også, at banken flere gange har forsøgt at råbe moren op, og at hun også var blevet blacklistet hos Western Union på grund af de mange overførsler.

 

I forhold til de pårørende peger hun på, at det kunne være en stor hjælp, at der var én enkelt indgang, man kun benytte, så man ikke helt selv skulle finde rundt i de forskellige instanser og muligheder for hjælp. Hun nævner også behovet for en slags ”Roadmap”, der beskriver, hvad kan man gøre. Og hun understreger, vigtigheden, at man husker de pårørende.

 

Hvad er vores muligheder? Hvad er konsekvenserne, hvad skal vi være opmærksomme på? Nogle guidelines. Hvad er en god måde at snakke om det her på, med den, der bliver svindlet. Og ærligt talt også: Hvor sætter man sine egne grænser, og hvor meget skal man bare sige: Det må du simpelthen bare selv ligge og rode med. Hvordan passer man på sig selv?

 

Dorte foreslår, at man ser på svindlen som en form for afhængighed – en narkomani:

 

I virkeligheden skal man måske tænke på det som en form for narkomani. Er der nogle paralleller dér, man kan drage, hvor man også som pårørende er nødt til at sætte nogle grænser… Og så måske også bare nogen at snakke med. Måske nogle frivillige, som selv har oplevet det på egen krop. Så man lige får lidt perspektiv på en eller anden måde.

 

På spørgsmålet om, hvorvidt Dorte har oplevet det som skamfuldt at tale med andre om, svarer hun:

 

Jeg har ikke følt det som skamfuldt. Min mor var meget skamfuld omkring det, men jeg har dissocieret mig fra det. I min vennekreds har jeg fortalt det med humor, lidt som en føljeton. Jeg tror, humor er vigtig. For ellers bliver det let meget tungt at skulle lytte til – også for vennekredsen, når det er over så mange år. Jeg synes, det er vigtigt at tale om det. Men det betyder jo ikke, at det er mindre stressende for en som pårørende.

 

Udover at have fundet hjælp i at kunne dele sine oplevelser med venner og kolleger, har Dorte også opsøgt terapeutisk hjælp.



--o0o--



"Dorte" er et pseudonym. Center mod Økonomisk IT-Svindel er bekendt med Dortes fulde navn og identitet.  

unsplash