DEBATTER OG OPLÆG

Center mod Økonomisk IT-Svindel deltager løbende i diverse drøftelser af, hvordan vi som samfund kan dæmme op for økonomisk IT-svindel.


Kontakt stifter Sine Gregersen, tlf. +4529322276, hvis du ønsker at invitere Center mod Økonomisk IT-Svindel til en debat eller drøftelse. 



MARTS 2024

FORETRÆDE:

Behov for hjælp til ofre for kærestesvindel

Center mod Økonomisk IT-Svindel v/stifter Sine Gregersen havde den 14. marts 2024 foretræde for Folketingets Restudvalg. Formålet med foretrædet var at sikre en politisk opmærksomhed på, at det er nødvendigt at etablere hjælp til ofre for kærestesvindel og andre former for økonomisk IT-svindel, hvis vi som samfund vil forebygge nye menneskelige tragedier som følge af svindel. 

Se ansøgningen om foretræde her.

Se præsentationen her.


OPLÆG:

Digital kærestesvindel - set i et offerperspektiv

Oplæg holdt for Finans Danmarks Svindel Taskforce den 11. marts 2024. Stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, holdt oplægget, hvis formål var at præsentere taskforcen for, hvilke menneskelige og økonomiske omkostninger ofre for kærestesvindel og deres pårørende oplever som følge af svindlen, herunder at komme med råd til, hvilke initiativer taskforcen bør tage med henblik på at forebygge svindlen og konsekvenserne deraf.


FEBRUAR 2024

OPLÆG:

Digital kærestesvindel - set i et offerperspektiv

Oplæg for Rigspolitiet og alle landets politiinspektører på deres årsseminar den 28. februar 2024. Stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Sine Gregersen, holdt oplægget, hvis formål var at give politiet en større forståelse af, hvad det vil sige at være offer for kærestesvindel eller pårørende til et offer for kærestesvindel, herunder hvordan ofrene oplever mødet med politiet, når de anmelder svindlen.


WEBINAR:

Spot svindlerne og beskyt dig mod svindel

Webinar hos Danske Bank den 21. februar 2024 kl. 20. Webinaret satte fokus på økonomisk IT-svindel, herunder hvordan man som privatperson kan beskytte sig mod digital svindel. Sine Gregersen, stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, var i webinarstudiet med Niels Halse, Danske Banks chef for svindelbekæmpelse. Danske Banks chefkonsulent Henrik Hollestrøm faciliterede drøftelsen.

Se webinaret hos Danske Bank her.


JUNI 2023

FOLKEMØDEDEBAT:

STOP røveriet i din egen stue

Debat i Finansteltet på Folkemødet 2023. Debatten satte fokus på økonomisk IT-kriminalitet, herunder hvilke typer af svindel der findes og hvordan man kan undgå at blive svindlet på nettet. Debatten blev afholdt den 17. juni 2023 af Finans Danmark med deltagelse af Sine Gregersen, stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, Peter Høholt, vicepolitiinspektør i Københavns Politis Afdeling for Økonomisk Kriminalitet og Malene Morsing, afdelingsdirektør for Fraud og AML Transaktionsovervågning i Sydbank. Debatten blev modereret af Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.

Se debatten hos Jyske Bank TV her.