PRESSEMEDDELELSE:

To ud af 14 ofre for kærestesvindel har begået selvmord efter svindlen. Men der er ingen hjælp at få på området i dag, viser rapport fra Center mod Økonomisk IT-Svindel.

DEN 2. SEPTEMBER 2023 / CENTER MOD ØKONOMISK IT-SVINDEL 


I dag udkommer rapporten ”Kærestesvindel i Danmark. En antropologisk undersøgelse af ofre for kærestesvindel og deres pårørende”. Rapporten er den første af sin slags i Danmark og udgives af Center mod Økonomisk IT-Svindel.

 

To af undersøgelsens i alt 14 ofre har begået selvmord i kølvandet på kærestesvindlen, mens et tredje offer har forsøgt at begå selvmord flere gange. Desuden indeholder rapporten personlige tab på mellem 80.000 kr. og 1,5 mio. kr. Men der er ingen hjælp at få på området i dag.

 

Rapporten viser med al tydelighed, at ofre for kærestesvindel oplever fatale menneskelige og økonomiske konsekvenser som følge af svindlen. Desuden viser de seneste års udvikling, at kærestesvindel er stigende problem. Der er derfor ingen tvivl om, at vi som samfund er nødt til at sikre hjælp på området fremover. Alt andet vil være et svigt” siger Sine Gregersen, der er stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel.

 

Sine Gregersen stiftede Center mod Økonomisk IT-Svindel, efter at hendes egen mor begik selvmord som følge af kærestesvindel. Siden har Sine været i kontakt med flere ofre og pårørende, der har kontaktet hende, efter hun stod frem:

Målet er at forebygge nye ofre for kærestesvindel, så ingen fremover skal opleve de traumer, som min mor og de ofre, der medvirker i rapporten, har oplevet. Vi ønsker at samle alle kræfter, der kan være med til at bekæmpe problemet. Jeg håber og tror, at denne rapport kan blive startskuddet til en dialog om, hvordan vi kommer i gang”, siger Sine Gregersen, der gerne hører fra aktører og investorer, der har lyst til at bidrage til arbejdet.

 

Hele rapporten kan læses her

 

For yderligere information og pressekontakt:

Sine Gregersen, stifter af Center mod Økonomisk IT-Svindel, tlf. 29322276

 

FAKTA OM RAPPORTEN

Rapporten baserer sig på 29 kvalitative interviews med 14 ofre for kærestesvindel og 11 pårørende samt et internationalt litteraturstudie. Rapporten er udarbejdet for Center mod Økonomisk IT-Svindel af antropolog Stine Brynskov og antropolog Malene C. Meldgaard, og er finansieret af Oak Foundation.


RAPPORTEN INDEHOLDER 11 HOVEDRESULTATER:

  1. Flere ofre har begået selvmord efter kærestesvindel.
  2. Ofrene har aldrig hørt om kærestesvindel, før de selv er udsat for det.
  3. Pårørende og ofre oplever, at der mangler hjælp.
  4. Ofrene oplever at få forvrænget virkelighedsopfattelse og at blive manipuleret med.
  5. Ofre, som står midt i svindlen, kan ikke nås med almindelig kommunikation.
  6. Ofre og pårørende bruger ord som ”afhængighed” og ”narkomani” til at beskrive, hvad der er på spil.
  7. Ofrene oplever det meget skamfuldt at have været udsat for kærestesvindel.
  8. Ofrene oplever reel kærestesorg, når svindlen afsløres.
  9. Der er sammenhæng mellem svindlens varighed og konsekvensernes omfang.
  10. Få ofre melder svindlen til politiet.
  11. Kærestesvindelmodellen – ofre gennemgår fem faser:

RAPPORTEN INDEHOLDER TRE ANBEFALINGER:

  1. Én indgang for ofre for kærestesvindel og deres pårørende.
  2. Hjælp til ofre for kærestesvindel og deres pårørende – under og efter svindlen.
  3. Øget oplysning og forebyggelse af nye ofre for kærestesvindel.
unsplash